Når efteråret begynder at lægge sin klamme hånd på det danske og europæiske vejr, så begynder et helt specielt senarie, nemlig salget af de famøse og kendte Canada Goose jakker. Og det er det samme senarie, som udspiller sig år efter år efter år.
Canada Goose jakkens historie
Alle kender efterhånden det canadiske firma Canada Goose, som producerer nogle af verdens varmeste og bedste jakker. Kvaliteten er i en kaliber for sig selv, og mærket er blandt de foretrukne på polar ekspeditioner og ekspeditioner generelt, når destinationen er nogle af verdens koldeste steder. Canada Goose er fast leverandør til The United States Antartic Program, som har Expedition Parka modellen, som en del af deres standard udstyr. Derudover er Canada Goose fast leverandør til det Canadiske Postvæsen. Canada Goose har lige siden begyndelsen fået produceret samtlige jakker og overtøj i Canada. De har altid ment, at ingen andre har kunne leverer det samme kvalitets produkt, og derfor har Canada Goose bibeholdt produktions faciliteterne i Canada.
Det hele startede i Toronto i 1957, hvor de første Canada Goose jakker og uldtrøjer blev produceret i en lille fabriksbygning. Det var Sam Tick, som startede firmaet, og i begyndelse gik firmaet under navnet Metro Sportswear. I 1985 skiftede produkterne navn til Snow Goose, men det havde ingen indflydelse på det voksende salg. Men da navnet Snow Goose var registret i Europa af et andet firma, blev produkterne lanceret i Europa under navnet Canada Goose, som vi kender dem i dag. Det var dog først i 1997 at den nyere tids mode era begyndte for Canada Goose, hvor produkterne gik fra at være praktisk overtøj i kolde egne, til at være moderne og fede modejakker, som er hvermands eje!
Og med modebølgen og den enorme succes kom de store problemer med kopi produkter, som hverken levede op til de originale produkters kvalitet eller komfort, og som også blev solgt til priser langt under original produkterne.
Billig Canada Goose jakke – Det findes desværre ikke!
Rigtig mange surfer nettet tomt for steder, hvor de evt kan købe en billig Canada Goose jakke. Og det er der som sådan intet galt i. Men billige Canada Goose jakker findes bare ikke!
Canada Goose er et af få mærker i denne verden, som har en ufattelig god distributions- og forhandler kontrol. Dvs Canada Goose er gode til at beskytte deres eget varemærke, og det sker via en meget stram forhandler politik. Alle autoriserede forhandlere af Goose jakker må ikke sælge jakkerne til under den vejlende butikspris, som er fastsat af Canada Goose. Sker dette, så vil butikken miste forhandlingen af mærket. Desuden må Goose jakkerne ikke sættes i forbindelse med ord som tilbud, nedsat, udsalg, rabat eller outlet. Det skyldes ene og alene at Canada Goose forsøger at holde brandet så eksklusivt som muligt. Det eneste tidspunkt hvor ovenstående ikke er gældende, det er hvis en model udgår. Så må forhandlerne selvfølgelig gerne sælge jakkerne til nedsatte priser, så butikken kan komme af med de sidste rester. Men Canada Goose jakkerne er meget klassiske i designet, og det er stort set de samme modeller, som går igen fra år til år, og sådan har det været i mange år efterhånden!
Derfor er det ikke muligt, at finde Canada Goose jakker til 20-35-50% af den vejledende pris fra en autoriseret forhandler. Og da jakkerne KUN sælges via et meget kontrolleret forhandler netværk, så er det mere eller mindre umuligt, at finde billige ægte og nye Goose jakker. Eneste forbehold er, hvis en butik evt går konkurs. I såfald vil et mindre parti Canada Goose jakker nemt kunne komme i omløb til en nedsat pris, men det vil være i en relativt begrænset mængde. Modeller som udgår, kan også findes til nedsatte priser, men igen er der tale om en meget begrænset mængde, som sælges billigere i en begrænset periode.
Du kan dog spare lidt penge, hvis du f.eks udnytter differencen mellem de forskellige valutaer. Som dansker kan du dermed spare penge, hvis du køber din Canada Goose jakke i Sverige. Kursforskellen på svenske kroner og danske kroner gør, at du kan spare 10-15% på din nye Canada Goose jakke, og så er den endda 100% ægte fra en autoriseret forhandler. Det samme tricks kan nogle gange laves, hvis du køber din jakke i England.
Konklussion er derfor, at meget billige ægte Canada Goose jakker ikke findes, og at webshops/sider eller personer som påstår at de sælger dette, enten sælger falske jakker, eller også er der en stor risiko for, at der er tale om hælervarer!
Her er en liste over webshops, som sælger falske jakker fra Canada Goose.
Undgå falske Canada Goose jakker – Drop kopi Canada Goose jakker!
Som ved mange andre falske produkter, så kommer de falske Canada Goose jakker ofte fra Østen, hvor Kina, Hong Kong og Thailand er blandt de største eksportører. Da Canada Goose, som tidligere beskrevet, producerer samtlige produkter i Canada, så findes der ganske enkelt ingen producenter i Østen, som laver ægte Canada Goose jakker!
Herunder finder du en kort, men meget præcis liste over, hvad du skal passe på, når du køber en Canada Goose jakke:
– Køb aldrig fra sælgere, som er bosiddende i Asien (Japan undtaget) herunder især Kina, Hong Kong eller Thailand. Canada Goose har ingen distribution og salg i disse lande (der er en distributør i Japan, som det eneste land i Østen)!
– Køb KUN jakker, som leveres med en original kvittering fra et autoriseret salgs sted
– Køb aldrig Canada Goose jakker på en webshop, som virker det mindste suspek
– Stol aldrig på billederne på webshops, Ebay eller andre salgs steder. Sælgerne benytter ofte billeder af ægte jakke
– Stol aldrig på billeder af de tags, som sidder på en Canada Goose jakke. Det er den letteste del af jakken at efterlign
– Sæt dig ind i den jakke, som du gerne vil have. På den måde kan du lettere spotte en fake jakk
– Canada Goose jakker sælges ALDRIG billigt hos autoriserede butikker/webshops/salgssteder. Heller ikke i Canada (priserne i Canada er dog lavere end i Europa, og du kan derfor spare penge, hvis du køber jakken fysisk i Canada)!
Ovenstående er nogle simple og praktiske råd, som er gode at have i baghovedet, hvis du leder efter en brugt eller ny Canada Goose jakke. Det letteste ville egentlig være, hvis du blot besøgte den lokale sportsbutik eller Canada Goose forhandler, men så må du også betale normal prisen for jakken. Vil du absolut forsøge at gøre en god handel, fremfor at satse på det sikre, så skal du være forberedt på, at du løber en større risiko.
Som vi omtalte i et tidligere indlæg om, hvordan du undgår webshops, som handler med kopivarer, så gælder de samme 11 råd stadigvæk! Dertil kan du lægge de 7 råd, som er nævnt tidligere i dette indlæg, samt alle de råd, som kommer herunder!
Sådan spotter du en falsk Canada Goose jakke
I dag sælger Canada Goose mange forskellige modeller af de kendte jakker, og der lanceres hele tiden nye. Det er ikke længere kun Expedition Parka og Chilliwack Parka, som forbrugerne vil have. Nej nu hedder modellerne også Montebello, Langford, Snow Mantra, Kensington, Trillium, Palliser mm. Desuden laves de to best sellers Chilliwack Parka og Expedition Parka både i en herre udgave og en dame udgave. Derfor er det meget svært at lave en guide, som er dækkende for alle jakker modellerne.
Derfor vil denne guide indeholde nogle af de vigtigste punkter, og det vil være generelle informationer, som der er beskrevet. Disse kan variere hos enkelte jakke modeller! Du bør, som tidligere anbefalet, sætte dig ind i den jakke, som du gerne vil købe, og lære produktet at kende.
Herunde følger nogle punkter, hvor du kan skelne mellem ægte og falske jakker.
– Ægte jakker har en pels af Coyote ræven/ulven. Falske jakker har enten en syntetisk pelskrave, hundepels eller pels fra andre dyr. Disse giver på ingen måde samme varme, som pelsen fra en Coyote ræv/ulv.
– De fleste ægte jakker er lavet af et materiale, som hedder Artic-Tech, som har nogle helt specielle kendetegn. Artic-Tech kryller nemlig ikke, og så er materialet ligeledes vandafvisende. Nogle af de nyere modeller benytter andre materialer. Mange falske jakker er lavet af mindre varme og holdbare materialer. De er desuden tyndere, hvilket nedsætter jakkens evne til at holde dig varm.
– Ægte Canada Goose jakker har gåsefjers fyld, hvilket navnet også antyder. Falske jakker er ofte fyldt med billig fyld. Der er sågar fundet falske jakker, hvor fjerdene i jakkerne var fyldt med kødrester fra gæs, ændre og andet fjerkræ.
– Ægte Canada Goose jakker har flere logoer påsyet. Disse logoer har ALTID et bestemt udseende og en bestemt placering. På falske jakker variere logoernes udseende meget. Lige fra totalt dårlige efterligninger til gode efterligninger. Det samme gør sig gældende, når det gælder logoernes placering på jakkerne.
– Førhen kunne hatten ikke tages af på en ægte jakke, men det kan den i dag på flere af modellerne. Så denne fidus til at spotte fake jakker er blevet en gammel skrøne, som desværre holdes i live af mange uvidende mennesker. De tror stadigvæk, at en aftagelig hat er et tegn på en uægte Canada Goose jakke.
– Har du haft en ægte Canada Goose jakke i hånden, så vil du straks opleve den helt specielle kvalitet, komfort og produkt touch. De fleste kopier af Canada Goose jakker kan på ingen måde leve op til dette, HELDIGVIS. Så ved lidt reseach kan man altså ganske nemt gardere sig, hvis man blot ser det ægte produktet før man køber sin nye jakke online eller brugt.
Ovenstående punkter er meget gode, men svindlerne har fundet nogle smuthuller, som de prøver at udnytte!
Da de fleste forbrugere er opmærksomme på, at kopivarerne kommer fra Asien, så er de begyndt at oprette proforma adresser i især Canada. Ja i selveste Canada Gooses hjemland. Og metoden er meget simpel, men også ganske simpel at afsløre!
En fake webshop med proforma adresse i Canada, som sælger Canada Goose jakker, vil slippe igennem de fleste af de 11 råd i vores guide. Det vil den ganske enkelt, fordi webshoppen er på engelsk, og har adresse mm. i Canada. Men på et punkt afsløre de sig selv. Da det er utrolig svært at opbevare og sende falske Canada Goose jakker ud af Canada, så ligger varerne typisk i Asien. Dvs når der kommer en ordre i webshoppen, så skal jakken sendes afsted med EMS. Og det er EMS, som er nøgleordet til, at afsløre disse webshops med falske Goose jakker. For i handelsbetingelserne vil det ofte fremgå, at pakken kan spores via EMS. Du kan også kontakte webshoppen via email, og spørge hvem de sender pakkerne med. Nævnes firmaet EMS, som er Asiens største fragtfirma indenfor pakker til private, så ved du, at varerne afsendes fra Asien! Så vær opmærksom på webshops, som “ligger” i Canada, da ikke alle har rent mel i posen. Og husk der pålægges moms, told og toldgebyr, hvis du handler udenfor EU.
Dog findes der en ny 2011 svindel version, hvor varerne faktisk ligger i Europa eller USA/Canada, og derfra sendes ud lokalt. Dette gør det svære at afsløre webshoppen, men her må du så benytte dig af de første råd, som du fik i dette indlæg, nemlig at Canada Goose jakker ALDRIG sælges billigt fra autoriserede forhandlere. Så får du 20-30-50-80% rabat på jakken, så kan du være 100% sikker på, at de er falske!
Indenholder domænet på en webshop navnet Canada Goose, og er det ikke den officielle Canada Goose side (www.canada-goose.com), så kan du ligeledes være sikker på, at den sælger falske jakker. Det er nemlig IKKE lovligt, at benytte et varemærke i sit domænenavn (uden tilladelse fra varemærket), men dette er de fleste asiatere ligeglade med!
Desuden har Canada Goose lavet en liste over webshops, som forhandler falske Canada Goose produkter. Du finder et direkte link til oversigten her: http://www.canada-goose.com/counterfeiting/
Det er ulovligt at købe kopivarer til eget forbrug, hvis disse under produktionen krænker varemærkeindehaveren. Med andre ord, så krænker alle producerede kopivarer varemærkeindehaveren, og det er derfor risikofyldt, at købe fake varer i Asien. Så hvis du køber en kopi jakke i Asien, vil det medfører problemer, og jakken bliver konfiskeret og sendt til destruktion!
Skulle der være spørgsmål eller ting, som bør tilføjes til indlægget, så benyt venligt kommentar feltet.
Ellers husk at tjekke vores liste over webshops, som forhandler falske Canada Goose jakker
Billige Oakley solbriller eller billige Mercedes Benz Sonnenbrillen
Skriv et svar