Guides - Her findes du ægte vs fake guides og artikler

  • Forside
  • Om siden
  • Generelle guides
  • GUIDES – ARTIKLER
  • Guides om nethandel
  • Ægte eller fake guides

Rolex ur – Ægte vs Kopi – Sådan tjekker du dit Rolex ur

 

Rolex er et af verdens mest kendte urmærker. Ikke fordi alt og alle ejer et Rolex ur, men mere fordi mærket er dyrt, eksklusivt og en hver mands drøm. Rolex, som blev grundlagt i England i 1905, men blev flyttet til Schweiz i 1919, har altid fanget især mænds interesse, da brandet har været meget eksklusivt og mystisk.
Urene koster en mindre formue, men det har aldrig skræmt kunderne væk, nærmest tværtimod. Faktisk er Rolex blevet mere og mere moderne med årene, og mærket er det største luxusur mærke på denne jorden, da de producerer over 1 million ure om året! I 2009 nåede brandet sit højdepunkt med en placering som nummer 68 over verdens mest værdifulde brands.
Men selvom alt dette lyder perfekt, så har Rolex i de seneste mange år haft en stor kamp med falske ure. Den store efterspørgsel samt alles ønske om at spare penge og gøre en god handel har betydet, at antallet af kopi ure i omløb er vokset eksplosivt. Nogle køber de falske ure bevidst, fordi de ikke har råd til originalen, mens andre bliver snydt, da de tror de køber et originalt ur til en super pris.
I dette indlæg vil vi kigge nærmere på, hvordan du spotter et falsk Rolex ur, samt hvad du skal være opmærksom på, hvis du køber uret online, eller hvis du køber et brugt ur.

Guide til at tjekke om dit Rolex ur er ægte eller falsk

Lad os starte med at slå fast, at Rolex laver en masse forskellige ur modeller, og derfor vil denne guide være meget generel. Men lad os allerede fra start slå fast, at du bør ALTID købe dit Rolex ur hos en autoriseret forhandler. Så slipper du for risikoen for falske ure, og du er dækket ind under nogle gode garantiordninger mm.

Rolex kopierne er idag så gode, så hvis du ikke har bare lidt forstand på Rolex urene, så anbefales det herfra, at du søger professionel hjælp ved f.eks Klarlund, som kan foretage en test af uret. De er autoriseret Rolex forhandler, og firmaet er ligeledes autoriseret Rolex værksted. Så de har kompetencerne iorden!

Logoet

Et af de første steder, som du kan starte med at kigge, det er på Rolex logoet. På ægte ure er logoet i en diskret størrelse, og det er ikke så iøjnefaldende, som det typisk er på falske ure. Falske ure har ofte også en meget højere krone, end der er i det originale logo, og så er åbningen i bunden af kronen ofte større, end det er på originalen. Alt dette er meget let at se, hvis man har et ægte at sammenligne med, men det kan være svært at spotte for det utrænede øje

Sekundviseren

En klassisk fejl, som mange falske ure har haft i mange år, er at sekundviseren er alt for lang i forhold til det originale Rolex ur. Igen en detalje, som er let at se, hvis du har et ægte ur at sammenligne med.

Bogstaverne på urskiven

En del falske Rolex ure benytter forkerte skrifttyper på urskiven. Det er typisk de billigere og dårligere kopier, hvor dette er tilfældet, men det er en meget åbenlyst fejl, hvis de ved, hvordan originalen ser ud. Igen en ting, som er let at spotte, hvis du sammenligner med et ægte Rolex ur.

Lette guldure

Hvis modellen er lavet i guld, så er mange falske modeller meget lette i forhold til originalen. Det skyldes, at de er lavet af rustfri stål, som efterfølgende er blevet enten belagt med et tyndt lag guld, eller blot farvet med en guldfarve. Da guld vejer meget mere end rustfritstål, så er de ægte ure meget tungere. Har du mærket et ægte ur en gang, så er du slet ikke i tvivl, hvis du får en kopi i hånden.

Vandtæt

Alle ægte Rolex ure af nyere dato er vandtætte. Det vil sige, at de kan tåle en tur under vandhanen uden at tage skade. Har du et ur, som f.eks tager vand ind, hvis det kommer under vandhanen, så er det med sikkerhed falsk. Så prøv evt at tjekke om uret er vandtæt, da det er en god indikation på, om det er ægte.

Dag + dato = falsk Rolex ur

Du finder ingen Rolex modeller, hvor du både finder ugedagen og datoen angivet i urskiven. Mange Rolex kopier har dette, hvilket er et tydeligt tegn på, at uret ikke er ægte. Rolex viser altid kun datoen!

 

Ud over disse meget generelle tegn, så er der selvfølgelig en masse skjulte tegn, som en autoriseret forhandler kun kender. Derfor er professionel hjælp altid en fordel, også selvom det koster lidt.

Pas på “Frankenstein Rolex” ure!

Du sidder sikkert og undre dig, for Rolex har ikke lavet en model kaldet Frankenstein. Men Frankenstein er en intern betegnelse i urverdenen, for et ur som både består af ægte og falske dele.
Typisk er alle de dyre dele, så som selve mekanikken mm falske dele. Men ved at gemme det bag f.eks en ægte urskive mm, så kan man snyde langt de fleste mennesker, ja selv Rolex kendere bliver snydt.

Ideen bag disse Frankenstein ure er, at gøre et billigt ur med lidt ægte Rolex reservedele til et dyrt ur, og der er rigtig mange penge at tjene for svindlerne, som laver disse. Derfor må du aldrig kun gå efter en ting på uret, og vurdere ægteheden ud fra det. Du skal vurdere uret som helhed, og det kræver at du tager en masse andre ting ind over!

Sådan køber du et brugt Rolex ur uden at blive snydt

Det letteste er altid at besøge den autoriserede Rolex forhandler, som typisk har et eller flere brugte ure til salg. Køber du uret ved forhandlere, så kan du sove trygt om natten, da du ved det er 100% ægte.
Er du den lidt mere vovede købmand, som gerne vil have et endnu billigere ur, så gælder det i den grad om at være på vagt, da der er tale om meget dyre ure, og en fejl kan blive en meget dyr fornøjelse.

Herunder er en tjekliste, som du kan bruge, når du skal købe et brugt Rolex ur.

1. Køb ALDRIG et Rolex ur uden kvittering
2. Får altid en frisk vurdering af uret inden du køber det. Betal hellere de 750-1000 kr det koster, og vær sikker på uret er ægte
3. Køb aldrig et ur på gaden eller online. Køb kun Rolex face to face, da der let kan manipuleres med billeder, kvitteringer mm
4. Køb aldrig et Rolex udenfor Europa, med mindre du kender meget til uret. Chancen for at blive snydt er enorm
5. Køb aldrig et Rolex ur, som er så billigt, at det lyder for godt til at være sandt. I 99,99% af tilfældende er det nemlig falsk
6. Før du køber et Rolex ur, så sæt dig ind i urmodellen, så du kender til de mest basale ting om uret

Autoriserede forhandlere, så som Klarlund.dk, kan tjekke et Rolex ur, og dermed give en garanti for, om det er ægte eller ej. De tager typisk et gebyr for denne service, da de er nødtil at åbne uret og tjekke selve urværket. Men pengene er givet godt ud, da du så er sikker på, at du ikke betale mega overpris for noget fake lort.
Kan forhandleren eller det lokale værksted ikke fastslå, om uret er ægte eller falsk, så sendes det ned til Rolex i Schweiz, som tjekker det. Du skal dog være opmærksom på en ting. Viser uret sig at være falsk, så vil Rolex fjerne alle mærker, logoer eller andet som krænker deres varemærke, før de sender uret tilbage til dig. Dvs de sliber typisk Rolex logo og navnet mm ud af uret, så andre ikke kan blive snydt.
En del danskere oplever dette hvert år, og det er altså en risici, som du løber, hvis du vil have uret tjekket.

Nu skulle du meget gerne have nogle redskaber, så du ikke bliver snydt og betaler overpris for et fake ur. Husk det er aldrig en fallit erklæring at søge professionel hjælp, så gør det inden du handler! Det er nemlig tit for sent efter, og så kan du have betalt en mindre formue for noget, som du kunne have købt til et par hundrede kroner i Føtex 🙂

 

 

 

12. februar 2013 5 kommentarer

Kommentarer

  1. Majbritt skriver

    19. maj 2017 kl. 5:48

    Hvad kan man få for et evt falsk sea dweller oister.2009.

    Svar
    • admin skriver

      20. maj 2017 kl. 16:08

      @Majbritt
      Jeg må være dig svar skyldig, da jeg ikke ved det, men jeg har da set falske Rolex ure, som blev solgt til at par tusinde kr.
      Du skal dog være opmærksom på, at det er ulovligt at sælge kopier af Rolex ure, og du kan få problemer, såfremt du gør dette i Danmark eller EU.

      Svar
      • Rank Jensen skriver

        8. juli 2019 kl. 11:53

        Jeg arvede et Rolex submariner gold, med en rolex bog til, jeg aner ikke om uret er et frankenstein ur eller om det er ægte, er også ligegyldigt, for det har alle indikationer på at være ægte, det går 100% præcis er smukt og tung, og jeg skal “bare” bruge det til fester og større lejligheder og urmagere her i Aalborg kan ikke se om det er ægte eller falsk ved bare at kigge på det og da uret fuldstændig ligner dem urmageren har liggende, er jeg fint tilfreds med dette arvestykke.

        Svar
  2. Lullu skriver

    12. juli 2019 kl. 17:27

    Jeg har arvet nogle ure fra min mormor, det ene er et gammelt Rolex quartz ur. Jeg er meget i tvivl om det er ægte! serie nr er 59312. Det har sølv lænke og urskiven er besat med små sten som minut tegn, der står Rolex foroven med logo og quartz i bunden af skiven. På bagsiden er der et Rolex logo og mærket GENEVE 59312.

    Svar
    • admin skriver

      12. december 2019 kl. 13:27

      @Lulu
      Det bedste er at få det tjekket hos en forhandler, som ved noget om uret. Det er den eneste måde, hvorpå du kan vide, om det er ægte eller ej, kopierne er nemlig rigtig gode nu til dags 🙂

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Seneste indlæg

  • Motiver din træning – tilmeld dig et motionsløb
  • Citronolie – Alle info om den syrlige æteriske olie
  • Havsalt til pleje af huden og håret
  • Rødt ler – Til hudpleje og ansigtsmasker
  • Rosenvand – Fakta og guide til anvendelse af rosewater

Seneste kommentarer

  • admin til Guide omkring Nike sko. Ægte eller fake?
  • Elis til Guide omkring Nike sko. Ægte eller fake?
  • admin til Køb af Louis Vuitton – Myter og facts
  • michael til Køb af Louis Vuitton – Myter og facts
  • admin til Køb af Louis Vuitton – Myter og facts
  • admin til Køb af kopivarer på nettet – Sådan er reglerne
  • admin til Nethandel udenfor EU. Hvordan er reglerne om told, moms mm?
  • Aya til Køb af Louis Vuitton – Myter og facts

Kategorier

  • Ægte eller fake guides
  • Generelle guides
  • GUIDES – ARTIKLER
  • Guides om nethandel

Arkiver

  • februar 2019 (1)
  • oktober 2017 (1)
  • august 2016 (8)
  • januar 2016 (1)
  • januar 2015 (6)
  • oktober 2014 (1)
  • juli 2014 (1)
  • december 2013 (1)
  • juli 2013 (1)
  • april 2013 (2)
  • februar 2013 (2)
  • januar 2013 (2)
  • juni 2012 (1)
  • april 2012 (1)
  • marts 2012 (1)
  • februar 2012 (4)
  • november 2011 (3)
  • oktober 2011 (1)
  • september 2011 (4)
  • maj 2011 (1)
  • marts 2011 (6)
  • februar 2011 (1)

Links

Solbriller

Guide om myg

Cosmos Co

Kontakt info

Cosmos Co & Cossy
v/ZZ Distribution
Anschar Str 9
24534 Neumünster
Tyskland
Mail: Info@cosmos-co.eu

Facebook: Cosmos Co & Cossy
Instagram: CosmoscoCossy
Youtube: Cosmos Co & Cossy

Deprecated: genesis_footer_creds_text har været forældet siden version 3.1.0! Brug genesis_pre_get_option_footer_text i stedet. Dette filter er ikke længere supported. Du kan nu tilpasse din footer tekst via Tema indstillinger. in /customers/3/a/b/solbrilleguiden.net/httpd.www/wp-includes/functions.php on line 5698

Copyright © 2022 · Jane Theme By, Pretty Darn Cute Design