Guides - Her findes du ægte vs fake guides og artikler

  • Forside
  • Om siden
  • Generelle guides
  • GUIDES – ARTIKLER
  • Guides om nethandel
  • Ægte eller fake guides

Køb af kopivarer på nettet – Sådan er reglerne

Hvordan er reglerne angående køb af kopivarer på nettet?

Som det er beskrevet i et tidligere indlæg, så har reglerne angående køb af kopivarer på nettet til eget forbrug ændret sig meget. Derfor vil vi i dette ekstra indlæg prøve at opsummere, hvilke ændringer der er sket, og hvilke konsekvenser disse ændringer kan have eller har.

Efter der blev afsagt dom i Rolex-sagen i Sø- & Handelsretten, så blev der for første gang lavet et fundament til en ny lovgivning angående køb af kopivarer på nettet. Og den afviger væsentligt fra de tidligere regler.

Før dommen var det tilladt at købe kopivarer, også helt bevist, til eget forbrug. Reglerne var ikke klare, og derfor blev hver enkel sag vurderet separat. Dog var det en god fingerregel, at man max måtte købe 2 stk af samme produkt/størrelse i en forsendelse. Desuden måtte der ikke være hele sortimenter af f.eks tshirts, da ingen mennesker kan passe fra S-XL. Men overholdt man nogle meget simple regler, så var det fuldt ud lovligt, så længe det var til privat forbrug.

Rolex-sagen

Men dommen fra Rolex-sagen ændre det hele. For nu er der pludselig ikke noget, som hedder erhvervskøb og privatkøb. Nu hedder det bare import af kopivarer.

Hvilke forskelle er der så på de nye regler og de gamle regler?

  • Der er ikke længere noget, som hedder privatforbrug eller eget forbrug!
  • Det er lovligt at importerer kopivarer og varer, som krænker et varemærke, men det er varemærke ejeren, som bestemmer om varerne skal udleveres til dig, som køber. Og det vil de færreste mærker, som vil udleverer varer fra tolden. Det er uanset vare type og pris.
  • Danmark har nu fået nogle regler indenfor kopivarer, som matcher med de fleste andre EU landes.
  • Alle kopivarer som bliver taget i tolden, skal fra nu af destrueres, hvis ikke varemærke indehaveren accepterer en udlevering af varerne. Der er ikke længere nogen smuthuller til, at du kan få dem udleveret.
Ovenstående regler er allerede trådt i kraft, og de bliver allerede håndhævet af alle mærkerne. Det skal siges, at Rolex-sagen stadigvæk kan ankes, men at de nye regler vil gælde indtil, at en evt ankesag er afgjort. Hvor lang tid en evt ankesag i højesteret vil tage, det er der ingen, som kan spå om på nuværende tidspunkt.
Alle igangværende sager mellem en køber og et varemærke, vil blive underlagt de nye regler. Dvs har du en uafsluttet sag med f.eks Gucci eller Diesel, fordi du mente, at du havde ret i henhold til de gamle regler, så er sagen underlagt de nye regler nu, og du vil derfor ikke få udleveret dine varer desværre.
Der er her et link til Rolex-sag dommen. KLIK HER
Må man tage kopivarer med hjem fra ferien i udlandet?
Blot for at gøre det hele så kompliceret som muligt, så gælder der nogle andre regler, når du f.eks har været på ferie i Tyrkiet eller et andet land udenfor EU. De nye regler siger, at du gerne må medtage kopivarer til Danmark, så længe det foregår fysisk i din bagage, og at den samlede købsværdi er under toldgrænsen, dvs 1150 kr. Overholder du dette, så er det lovligt at tage kopivarer med hjem fra ferien. Overskrides købs beløbet, så takseres det som illegal import af kopivarer.
Har du spørgsmål, kommentarer eller andet, så skriv dem endelig i kommentarfeltet herunder.

21. november 2011 6 kommentarer

Kommentarer

  1. Sofia Holk skriver

    25. oktober 2017 kl. 18:04

    Hej dette er et spørgsmål.

    Er det ulovligt at købe en falsk kopivare på Ebay?
    Og kan man få bøder for det?

    Hilsen Sofia (:

    Svar
    • admin skriver

      18. januar 2018 kl. 22:56

      @Sofia Holk
      Ja det er ulovligt, men det bliver kun et problem for dig, hvis varen sendes fra et land udenfor EU.
      Det er dog ikke alle brands, som gør noget ved kopivarer til privatforbrug 🙂

      Svar
  2. Jan Østergaard skriver

    3. juli 2018 kl. 17:49

    Min søn har købt et par kopisko på nettet. Nu har jeg fået et brev fra Njord Law firm at jeg skal betale 125 euro for destruktion af skoene.
    Det er jo ikke dem der har gjort det, men skat. Så skal vi betale eller hvad gør vi?

    Svar
    • admin skriver

      7. juli 2018 kl. 11:57

      @Jan Østergaard
      Njord Law Firm repræsenterer en lang række af de store brands, og det er dem, som du skal blive enige med. Rent lovgivningsmæssigt har de jævnfør “Rolex dommen” ret til at bede om at få skoene destrueret på jeres regning.
      Så har du fået en rykker, vil jeg nok anbefale, at I betaler, nå beløbet ikke er større, da I hurtigt kan bruge mange penge på rådgivning i sådan en sag.

      Svar
  3. Henning Krogh skriver

    3. marts 2020 kl. 13:28

    Jeg købte et ur hos Wish , hvor der i annoncen stod køb et billigt ur, der ligner et dyrt.- Der var billede af et ur der lignede et Rolex, men stod noget andet under kronen på skiven, Nu har told taget uret og skriver om en evt. sag mv. Jeg har aldrig set uret, og har skrevet til Wish, og skrevet det var ikke det ur, som jeg havde bestilt, hvis det direkte var en Rolex kopi, Jeg fik så pengene tilbage 202 kr. Nu ser jeg så hvad denne tilsyneladende store sag udvikler sig til. Jeg er en gammel fyr på 83 år.

    Svar
    • admin skriver

      8. april 2020 kl. 23:35

      @Henning Krogh
      Når du importerer varer fra f.eks Kina, er det dit ansvar, at disse ikke krænker eksisterende brands, som f.eks Rolex.
      Der sælges en masse Rolex kopier og look-a-likes, hvor det kun er Rolex navnet, som er fjernet fra uret, men ellers er det totalt identisk designmæssigt med et Rolex ur.

      Når sådanne produkter bliver taget i tolden, kan du blive pålagt at betale destruktionsudgifterne til produktet, ligesom du skal afholde dig fra at importerer produkter, der krænker Rolex produkter i fremtiden.

      Svar

Skriv et svar til admin Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Seneste indlæg

  • Motiver din træning – tilmeld dig et motionsløb
  • Citronolie – Alle info om den syrlige æteriske olie
  • Havsalt til pleje af huden og håret
  • Rødt ler – Til hudpleje og ansigtsmasker
  • Rosenvand – Fakta og guide til anvendelse af rosewater

Seneste kommentarer

  • admin til Køb af Louis Vuitton – Myter og facts
  • michael til Køb af Louis Vuitton – Myter og facts
  • admin til Køb af Louis Vuitton – Myter og facts
  • admin til Køb af kopivarer på nettet – Sådan er reglerne
  • admin til Nethandel udenfor EU. Hvordan er reglerne om told, moms mm?
  • Aya til Køb af Louis Vuitton – Myter og facts
  • Henning Krogh til Køb af kopivarer på nettet – Sådan er reglerne
  • Mikkel til Nethandel udenfor EU. Hvordan er reglerne om told, moms mm?

Kategorier

  • Ægte eller fake guides
  • Generelle guides
  • GUIDES – ARTIKLER
  • Guides om nethandel

Arkiver

  • februar 2019 (1)
  • oktober 2017 (1)
  • august 2016 (8)
  • januar 2016 (1)
  • januar 2015 (6)
  • oktober 2014 (1)
  • juli 2014 (1)
  • december 2013 (1)
  • juli 2013 (1)
  • april 2013 (2)
  • februar 2013 (2)
  • januar 2013 (2)
  • juni 2012 (1)
  • april 2012 (1)
  • marts 2012 (1)
  • februar 2012 (4)
  • november 2011 (3)
  • oktober 2011 (1)
  • september 2011 (4)
  • maj 2011 (1)
  • marts 2011 (6)
  • februar 2011 (1)

Links

Solbriller

Guide om myg

Cosmos Co

Copyright © 2021 · Jane Theme By, Pretty Darn Cute Design