Guides - Her findes du ægte vs fake guides og artikler

  • Forside
  • Om siden
  • Generelle guides
  • GUIDES – ARTIKLER
  • Guides om nethandel
  • Ægte eller fake guides

Nethandel udenfor EU. Hvordan er reglerne om told, moms mm?

Vi kender alle reglerne, hvis vi køber varer i EU. Der har varerne fri bevægelighed, hvilket betyder at der er ingen forhindringer i form at told, moms eller andet. Enkelte varer bliver dog pålagt afgifter, som gælder i forhold til det land, som du bor i. Men det er heldigvis en meget begrænset, hvilke varer det omfatter.

De store varekategorier som f.eks elektronik, tøj, accessories, solbriller, sko, CD´er & DVD´er, parfumer, kosmetik, solbriller, tasker, bøger, PC spil & konsol spil mm er IKKE pålagt nogen former for afgifter. Spiritus og cigaretter er blandt de varer, som der bliver pålagt told, moms og importgebyr, også selvom disse købes indenfor EU!

Du skal dog være opmærksom på, at nogle af de små øer omkring England ikke er med i EU, og derfor vil du blive pålagt moms og evt told, hvis du køber derfra. Derfor er det meget vigtigt, at du tjekker, hvor firmaet bag webshoppen er beliggende. Det er ikke nok at konkludere, at et LTD firma har hjemme i UK.

Toldreglerne!

Køber du varer udenfor EU, så lyder reglerne som følgende:

  • Koster varen EX. porto under 80 kr, så er du fritaget for moms, told og importgebyr. Dvs dit brev eller din pakke slipper igennem tolden uden ydeligere omkostninger. Men husk at de 80 kr er EX PORTO!
  • Koster varen EX. porto mellem 80-1.150 kr, så skal du betale 25% i moms af beløbet + et importgebyr på 160 kr. Importgebyret er et fast gebyr, som ikke ændres uanset, hvad din vare har kostet i købspris.
  • Koster varen EX. porto over 1.150 kr, så skal du først betale told (%-satsen afhænger af vare typen), derefter 25% i moms + 160 kr i toldgebyr.

Link til toldsatserne fra SKATs hjemmeside (kræver du ved lidt om, hvor dit produkt høre hjemme). Link til simpel oversigt over toldsatserne.

Du skal nøje overveje, om det virkelig kan betale sig, at handle i f.eks USA, hvis din pakke bliver taget i tolden. For du får nemlig ikke pakken udleveret, før du har betalt. Og du kan ikke tøre den ekstra regning af på afsenderen. Vi har lavet et regnestykke herunder, som viser, at besparelsen i USA kan blive minimal, hvis din pakke bliver taget i tolden.

Et par Diesel jeans til 1200 kr. ex. porto.

Told: 12% af købsprisen 1200 kr                                                                                     =  144 kr.

Moms: 25% af købsprisen på 1200 kr + tolden på 1344 kr (samlet  kr)                                 = 336 kr.

Importgebyr:                                                                                                                   = 160 kr.

TOTAL opkrævning                                                                                                    = 640 kr.

Dvs at du skal betale ydeligere 640 kr for at få dine nye Diesel jeans til 1200 kr. De kommer derefter samlet til at koste dig 1840 kr, og besparelsen i forhold til et køb i EU, er dermed meget mindre. Dertil kommer, at din reklamationsret ligger i USA. Så går dine nye jeans i stykker, så skal de sendes til USA, hvis du vil klage!

Få en vare sendt som gave

At få sine vare sendt som en gave, er et gammelt trick, som desværre ikke rigtig virker mere. Tidligere slap man nemt igennem med denne metode, men efterhånden som handlen udenfor EU er eksploderet, så er tolderne blevet meget mere opmærksomme på dette trick. Du kan dog være heldig, at det stadigvæk virker, men i langt de fleste tilfælde, så ender du med samme regning, som hvis den var sendt som et køb.

Du kan risikerer, at skulle dokumentere, at du er i familie med afsender. Og det kan altså være meget svært, hvis afsender f.eks er et firma. Selvom der står en person som afsender, så kan det stadigvæk være svært at bevise, og det vil kræve en masse tid.

En gave diffineres som, en pakke sendt mellem to private personer, hvor der ikke er penge involveret mellem disse. En lidt flydende diffination, men det er altså denne, som toldmyndighederne arbejder efter. Det er også derfor, som beskrevet ovenfor, at pakker med firmaer som afsender, ALDRIG kan diffineres som en gave!

Reglerne omkring gaver sendt fra et land udenfor EU!

Går din pakke ind under reglerne om gaver, som er sendt fra et land udenfor EU, så gælder der nogle særlige regler.

  • Har gaven en værdi under 340 kr, så er du fritaget for moms, told og importgebyr. Dvs du modtager din gave uden ydeligere omkostninger.
  • Har gaven en værdi mellem 340-1.150 kr, så skal du betale 25% i moms af beløbet + et importgebyr på 160 kr. Importgebyret er et fast gebyr, som ikke ændres uanset, hvad værdien af gaver er.
  • Har gaven en værdi over 1.150 kr, så skal du først betale 2,5% i told, derefter 25% i moms + 160 kr i toldgebyr.

Punktafgift? Hvornår skal det betales?

Varer som er omfattet af punktafgifter, som kort berørt tidligere med spiritus og cigaretter, skal betales uanset om du handler i EU eller udenfor. Herunder følger en liste over, hvilke varer der er omfattet af reglerne:

  • Drikkevarer med alkohol, fx spiritus, vin og øl
  • Kaffe og te, herunder også pulverkaffe
  • Sodavand og andre læskedrikke
  • Mandler, hasselnødder, jordnødder og lignende nødder
  • Chokolade, lakrids, bolsjer og andet slik
  • Kakao
  • Cigaretpapir, skrå og snus
  • Tobaksvarer som f.eks cigaretter, cigarer og røgtobak
  • Batterier (lukkede NiCd-batterier)
  • Plast eller papir bæreposer med hank
  • El-pærer, lysstofrør og neonrør
  • Tallerkner, bestik, kopper og andet engangsservice
  • Kul og energikoks
  • Mineralolieprodukter som f.eks benzin, dieselolie og fyringsolie
  • Mineralsk fosfor i foderstoffer
  • Bekæmpelsesmidler (pesticider)
  • Vækstfremmere og antibiotika
  • mm. Kontakt evt SKAT for en komplet liste, eller hvis du mangler informationer eller hjælp angående punktafgifter!

Må alt importeres til EU?

Svaret er kort og godt nej. Der er rigtig mange varer, som ikke må importeres til EU af flere grunde. F.eks er medicin, slankeprodukter og doping nogle af de varegrupper, som er forbudt. Rigtig mange slankeprodukter indeholder stoffer, som ikke er lovlige i EU, og derfor er produkterne heller ikke lovlige at importere.

Køber du et ulovligt produkt udenfor EU, og bliver pakken taget i tolden, så får du den under ingen omstændigheder udleveret. Du risikere at få en bøde, og derefter ryger varen til destruktion. Der er meget skrape krav ved import af nogle varetyper, herunder medicin og slankeprodukter, som der skal overholdes. Reglerne er ikke til diskussion, og du kan ikke sige, at du ikke kendte reglerne. Derfor skal du nøje undersøge, om produkterne er lovlige inden køb, da du ellers risikere at skabe problemer for dig selv, samt at spilde en masse penge og tid. Det samme gælder, hvis du køber falske varer i større mængder. Kan det forsvares, at de er til eget forbrug, så er der ingen problemer. Men køber du 3-4-5-100 stk af det samme produkt, så går det ind under import af falske varer, og du risikere at skulle betale en bod for krænkelsen af varemærket.

Er du i tvivl, så kontakt ALTID SKAT inden køb. De kan besvare alle dine evt spørgsmål, og dermed undgår du problemer.

16. marts 2011 118 kommentarer

Kommentarer

  1. Benedicte Skovenborg skriver

    27. april 2016 kl. 16:54

    Jeg vil overvejer at købe make-up børster fra wish, men er i tvivl om der vil komme told. Varen koster 53kr, og der står at forsendelse er på 14kr, vil det koste noget i told/fragt hvis jeg købte det?
    Tak på forhånd:)

    Svar
    • admin skriver

      28. april 2016 kl. 11:17

      @Benedicte Skovenborg
      Hvis varen koster 53 kr, skal du IKKE betale moms, told eller fortoldningsgebyr. Så skal du kun betale varens pris og porto 🙂

      Svar
  2. Mads skriver

    15. juni 2016 kl. 18:41

    Hej. Har lige et spørgsmål.

    Har en ven over i USA som vil sende mig nogle cigaretter som kun kan købes derovre.
    Er det lovligt at sende dem til Danmark? Nøjes jeg bare med at betale told på dem og så modtager jeg derefter pakken?

    Svar
    • admin skriver

      19. juni 2016 kl. 9:58

      @Mads
      Ja det er lovligt at sende til DK, men du ender med at betale told, moms og afgifter +indfortoldningsgebyr, før du får dem udleveret. Så de bliver nok ret dyre at købe?

      Svar
  3. Nathasia skriver

    4. juli 2016 kl. 22:38

    Hej :-).
    Hvis jeg f.eks handler for 70 kroner (inklusiv vare + fragt) fra Kina og jeg så to time efter bestiller fra samme hjemmeside en vare til 30kr (inklusiv vare + fragt)
    Tæller det så som 100kr eller tæller der som 70kr og 30kr eftersom de er betalt med to timers mellemrum, men til samme adresse og med samme kortnummer?

    Svar
    • admin skriver

      5. juli 2016 kl. 9:31

      Hvis du køber det af to omgange, og det bliver sendt i to forsendelser, så tæller det som to uafhængige køb, og dermed skal du hverken betale moms, told eller importgebyr 🙂

      Svar
  4. Simone skriver

    12. juli 2016 kl. 10:25

    Hvis jeg køber for under 80 kr og jeg skal betale 82 i fragt. Slipper jeg så for at betale moms, told osv?

    Svar
    • admin skriver

      12. juli 2016 kl. 11:40

      @Simone
      Nej du skal ikke betale moms, told eller indfortoldningsgebyr, hvis prisen er under 80 kr 🙂
      Fragt beløbet indgår nemlig ikke i udregningen 🙂

      Svar
  5. Bare mig skriver

    25. august 2016 kl. 14:52

    Hvis en vare er nedsat
    For eksemple på Wish har de tit hvor en vare måske koster 30kr men før pris var 200 og noget
    Skal man så stadig betale told eller ikke?

    Svar
    • admin skriver

      27. august 2016 kl. 8:53

      @Bare Mig
      Man går altid ud fra den pris, som du har betalt for produktet. Så hvis det før har stået til 200 eller 500 kr, men nu koster 30 kr, tager man udgangspunkt i de 30 kr, dvs produktet er told og momsfri 🙂

      Svar
  6. Frederik skriver

    27. august 2016 kl. 0:27

    Hej 😀
    Jeg overvejer at købe et skateboard fra Irland, men er i tvivl om der vil komme told. Boardet koster ca. 485kr, vil det koste noget i told/fragt hvis jeg købte det?
    Tak på forhånd :)))

    Svar
    • admin skriver

      27. august 2016 kl. 8:54

      @Frederik
      Irland er en del af EU, så der kommer hverken told, moms eller andre gebyrer på på pakker derfra. Du kan roligt bestille uden at der dukker ubehagelige ekstra omkostninger op 🙂

      Svar
  7. Kim skriver

    8. september 2016 kl. 12:22

    Hej 🙂

    Hvis jeg køber en vare i Kina f.eks. WISH til 79 kr
    så kommer forsendelse på 26 kr. oveni så jeg i alt skal betale 105 kr.
    Skal jeg så betale moms og importgebyr fra post Danmark da beløbet jo overstiger de 80 kr
    Har læst i et forum at der var et par stykker som har oplevet at skulle betale importgebyr på 160 kr fra post Danmark selvom varen kostede under 80 kr. uden forsendelsen medregnet.

    PÅ FORHÅND TAK 🙂

    Svar
    • admin skriver

      8. september 2016 kl. 23:41

      @Kim
      Jævnfør loven skal du kun betale told, importgebyr og evt moms, hvis købsprisen ex forsendelse overstiger 80 kr.
      Nogle gange laver Postdanmark dog fejl, men så kan du heldigvis klage. Det kræver blot, at du har en valid faktura, hvor du kan dokumentere, at din købspris er under 80 kr.

      Svar
  8. Simone skriver

    11. september 2016 kl. 8:15

    Hej,

    Jeg overvejer at købe julepynt fra Ebay. Dog er alle tingene fra King og Hongkong. Prisen er på: 28 dollars. Skal jeg betale told af det så?

    Svar
    • admin skriver

      12. september 2016 kl. 9:53

      @Simone
      Koster varerne 28 dollars, skal du ikke betale told, du skal dog betale moms samt et toldgebyr på 160 kr, såfremt pakken bliver udtaget til kontrol 🙂

      Svar
      • Simone skriver

        12. september 2016 kl. 9:56

        Okay, hvad er grænsen for, hvor meget jeg kan bestille når det er fra kina og hongkong? 🙂

        Svar
        • admin skriver

          12. september 2016 kl. 9:59

          @Simone
          Grænsen er den samme for alle lande udenfor EU.
          Skal der hverken moms eller toldgebyr på, må varerne max koste 80,- kr 🙂

          Svar
  9. Martin skriver

    28. oktober 2016 kl. 9:47

    hvis jeg køber for lad os sige 500 kr hvornår skal jeg så betale for momsen kan jeg stadig få min pakke før jeg skal betale det extra?

    Svar
    • admin skriver

      29. oktober 2016 kl. 10:34

      @Martin
      Du skal betale momsen + importgebyret, før du får pakken udleveret på posthuset.

      Svar
  10. Stinne Nielsen skriver

    1. november 2016 kl. 14:44

    Hvorfor er det at der kommer told og skat på min pakke fra Kylie cosmetics og ikke når jeg bestiller fra sådan nogle steder som asos?

    Svar
    • admin skriver

      1. november 2016 kl. 14:48

      @Stinne Nielsen
      Kylie Csmetics sender fra USA, mens ASOS sender fra England, som er en del af EU.
      Det er derfor, at du skal betale moms, toldgebyr og evt told på forsendelser fra Kylie 🙂

      Svar
  11. Mikael Petersen skriver

    2. december 2016 kl. 17:58

    Jf. ovenstående så er det VARENS pris som skal være under kr. 80 for at være fritaget for moms og told, men hvad hvis man f.eks. køber flere ting hos leverandøren, hvor hver vare koster under kr. 80, men FORSENDELSEN i alt (ekskl. fragt) ender på f.eks. kr. 300 – er forsendelsen så fritaget eller er ordvalget VAREN misvisende?

    Svar
    • admin skriver

      5. december 2016 kl. 13:04

      @Mikael Petersen
      Artiklen er skrevet i 2010, hvor udbuddet af varer til under 80 kr pr stk, var minimalt.
      Men det er 80 kr pr forsendelse/indkøb hos en webshop eller person.

      Svar
  12. Annette skriver

    9. december 2016 kl. 21:55

    Jeg vil købe en jakke og en taske
    Jakken koster 119
    Tasken koster 43

    Hvormeget bliver toldet ?

    Svar
    • admin skriver

      12. december 2016 kl. 19:51

      @Annette
      Du skal ikke betale told, men derimod moms og toldgebyr.

      162 kr koster dine varer
      25% i moms = 40,50 kr
      Toldgebyr er 160 kr.

      Samlet 200,50 kr skal du betale, såfremt din pakke bliver taget i tolden 🙂

      Svar
  13. Amalie skriver

    23. januar 2017 kl. 20:41

    Hvis man køber over E-bay og har varer i kurven, som er fra forskellige forhandlere og varens pris+forsendelse alle er under 80 kr hos de enkelte forhandlere, er man da fri for at skulle betale told, moms og importgebyr, eller tæller det som ‘enkelt forsendelse/køb’ og derfor pålagt told, moms og importgebyr?
    Det samlede beløb vi snakker om er 700 kr. , ville jeg da blive pålagt moms+toldgebyr? altså ca 300 oveni de 700?

    Svar
    • admin skriver

      28. januar 2017 kl. 9:50

      @Amalie
      Hvis det er fra forskellige forhandlere, så er det 3 forskellige køb, og så gælder grænsen på 80 kr ved hvert køb.
      Er det fra samme forhandler, kan du risikere, hvis pakkerne bliver tjekket samtidig, at de slår dem sammen til en forsendelse, og så skal du betale både moms og toldgebyr 🙂

      Svar
  14. jesper skriver

    1. februar 2017 kl. 6:56

    Jeg fik brev fra told og skat om at jeg skulle betale told for nogle ting som jeg havde bestilt , men det kunne ikke betale sig at betale told for tingen så jeg smed bare brevet ud, nu har jeg fået af vide at efter 14 dage bliver tingene sendt tilbage til afsender og at jeg skulle have haft pengene retur fra forretningen hvor tingene var købt, kan det passe.

    Svar
    • admin skriver

      4. februar 2017 kl. 10:30

      @Jesper
      Det er korrekt, at du skal have dine penge retur, hvis varerne er gået retur. Men sælger må trække evt ekstra udgifter for returforsendelsen fra, så du kan risikere, at der ikke er noget tilbage til dig desværre.

      Svar
      • Christian skriver

        11. februar 2017 kl. 9:43

        Hej.

        I forlængelse af dette spørgsmål, kan man så komme ud for den situation at man skal betale flere penge til forretningen hvis det koster mere end varens pris at få sendt varen retur til forretningen?

        Bliver alt tjekket i tolden? Tjekker de altid om varens pris er over 80 kr.?

        Svar
        • admin skriver

          12. februar 2017 kl. 19:12

          @Christian
          Ja det kan man godt teoretisk, men det vil i langt de fleste tilfælde være for dyrt for firmaet, at opkræve pengene, da de ligger udenfor EU.

          Nej ikke alt bliver tjekket, men mere og mere gør. Og hvis en vare er udtaget til kontrol, tjekker de altid prisen.

          Svar
  15. Mwamini Myriam Wete skriver

    13. februar 2017 kl. 6:15

    Jeg har købt nogle varer siden november måneden i 2016 hos Wish men fik ikke varerne. Hvad kan jeg gøre

    Svar
    • admin skriver

      13. februar 2017 kl. 11:40

      @Mwamini Myriam Wete
      Først og fremmest bør du kontakte Wish og gøre dem opmærksom på, at du ikke har modtaget din bestilling.
      Hvis du ikke kan løse det med Wish, kan du gå til din bank, hvor du kan lave en indsigelse, og så vil banken behandle klagen om manglende levering af dine varer.

      Svar
  16. Fatih skriver

    14. februar 2017 kl. 19:51

    hejsa meget fin artikel med god beskrivelse men jeg har lige en spørgsmål??

    hvis man antager at produktet man skal købe fra kina har en værdi på 500kr og gratis levering.

    hvis man nu kan aftale med sælger om at varens værdi på papir skal stå som 70kr og 430kr skal stå som fragt pris i dette tilfælde hvordan er man stillet??

    Svar
    • admin skriver

      15. februar 2017 kl. 13:26

      @Fatih
      Jeg må faktisk melde pas.
      Men umildbart vil de nok kigge på varen og portoen, der er betalt. Og så kan de se, at tallene ikke hænger sammen.
      Husk på tolderne åbner mange pakker, så de har en god ide om priserne på de forskellige produkter, og de kan hurtigt vurdere, om en indkøbspris og fragtpris er realistisk.

      Svar
  17. Jacob Møller Madsen skriver

    24. februar 2017 kl. 14:32

    Hej jeg er i USA og vil sende nogle tasker hjem da jeg ikke har plads til dem i flyveren så tænkte jeg kunne sende dem i forvejen, vil der blive taget told eller udgifter på taskerne?

    Svar
    • admin skriver

      25. februar 2017 kl. 1:43

      @Jacob Møller Madsen
      Hvis taskerne bliver taget i tolden, skal du betale moms og muligvis told, hvis indkøbsprisen overstiger 1200 kr.
      Det er kun, hvis du selv fragter dem hjem, at du kan undgå moms, told og toldgebyr på varer på op til en værdi af 3.500 kr.

      Svar
  18. Laura skriver

    6. marts 2017 kl. 19:30

    Hvis jeg bestiller en trøje fra eBay og den ville koste over 230kr er der så stor chance for at den bliver taget i tolden.?

    Svar
    • admin skriver

      11. marts 2017 kl. 8:01

      @Laura
      Der er altid risiko for, at en pakke sendt fra et land udenfor EU, bliver taget i tolden.
      Du skal dog være opmærksom på, at der findes mange forhandlere på Ebay, som sender pakken fra et land indenfor EU, f.eks Tyskland, England, Italien, Frankrig eller Spanien, og dermed undgår du hele problematikken med told.
      Det kan evt anbefales, at du kigger efter varer på Ebay.de, Ebay.co.uk, Ebay.fr osv, hvorved du hovedsageligt vil få forhandlere fra disse lande.

      Svar
  19. Mikkel skriver

    29. marts 2017 kl. 12:14

    Hvad hvis jeg havde bestilt en samle kniv som gave til en med blankvåbentilladelse til 28$ +17$ i fragt og den blev udtaget til kontrol?

    Svar
    • admin skriver

      16. april 2017 kl. 8:50

      @Mikkel
      Så skal du betale moms og toldgebyr, hvis den bliver udtaget til kontrol 🙂

      Svar
  20. Andrea skriver

    9. april 2017 kl. 8:27

    Jeg har købt en par sneakers over ebay.com og skoene er sendt fra USA med USPS First Class Mail International. Når jeg tracker mine sko står der, at de er igang med at blive “processed through office of exchange” – men er det toldvæsenet de er havnet i? Og hvor lang tid går der før at de kommer videre i systemet, de har nemlig været der siden i torsdags d. 6 ved 12 tiden kan jeg se.

    Svar
    • admin skriver

      16. april 2017 kl. 8:51

      @Andrea
      Ja det er toldvæsnet, som pakken pt ligger hos.
      Der kan gå alt fra 1 til 14 dage, det afhænger meget af, hvor mange pakker der evt er, som skal tjekkes.

      Svar
  21. Magnus skriver

    10. april 2017 kl. 22:34

    Hey, har lige bestilt et stykke hardware til 149$ med fragt.

    Hvad bliver prisen når den ankommer og jeg skal have det?
    Har regnet på det men kan ikke helt konkludere om det er med eller uden told…

    Bestilt og sendt fra USA

    Svar
    • admin skriver

      16. april 2017 kl. 8:51

      @Magnus
      Det er under grænsen for told, så du skal betale 25% i moms samt et toldgebyr 🙂

      Svar
  22. Sam skriver

    4. maj 2017 kl. 11:11

    Jeg har købt et par JNCO Jeans fra USA til $99.90 og forsendelse $45 fordi de er ultra baggy (kan ikke fåes i europa) jeg ved jeg skal betale noget med cirka 406 kr i told/moms/importgebyr… pakken er lige blivet taget i tolden. hvor lang tid tager det for dem at sende mig et brev så jeg kan betale?

    Svar
    • admin skriver

      6. maj 2017 kl. 19:38

      @Sam
      Det afhænger meget af, hvor travlt de har. Det bedste svar lyder fra et par dage og op til 2-4 uger, hvis du er uheldig 🙂

      Svar
  23. Birgitte skriver

    5. maj 2017 kl. 17:56

    Hej har købt 200 vand ballon på wish og siden den 18 april står der i tracking nr at de er i lufthavn i Danmark og pakken kan ikke spores mere. Kan den være taget i tolden ??????.

    Svar
    • admin skriver

      6. maj 2017 kl. 19:39

      @Birgitte
      Sporingen stopper ved ankomsten til KBH Lufthavn?
      Det kunne godt tyde på, at pakken er udtaget til toldkontrol, og så kan der desværre hurtigt går et par uger med det.

      Svar
  24. Hennric skriver

    17. maj 2017 kl. 16:39

    Vil gerne kæbe dele til min pc fra Amazon.com men skal jeg så betale skat af de ting ?

    Svar
    • admin skriver

      20. maj 2017 kl. 16:07

      @Hennric
      Alt efter hvor varerne sendes fra, kan du blive pålagt at betale told og evt moms.
      Er du smart, prøver du at finde forhandlere på f.eks Amazon.co.uk eller Amazon.de, da de er indenfor EU, og dermed slipper du for yderligere omkostninger.

      Svar
  25. Ninna skriver

    19. juni 2017 kl. 20:19

    Jeg vil gerne bestille 35 guldsolbriller til et velgørenheds event.
    Forhandleren er i USA den samlede pris er 3735 kr, er der en måde vi kan undgå at betale afgifter når de er til 35 individer?

    Svar
    • admin skriver

      21. juni 2017 kl. 22:01

      @Ninna
      Nej det er der ikke, med mindre du får hver solbrille sendt separat til den enkelte bruger.

      Ellers kan du håbe, at din pakke ikke bliver tjekket i tolden, og dermed går igennem, uden at du skal betale noget. Men det er næppe noget du skal forvente.

      Svar
  26. Ali skriver

    26. juni 2017 kl. 16:53

    jeg overvejer at købe nogle sko fra USA det er privat handel. de koster 980kr. hvad skal jeg så betale??

    Svar
    • admin skriver

      28. juni 2017 kl. 9:45

      @Ali
      Du skal betale 25% i moms og et toldgebyr på 160 kr.
      Dvs samlet kommer skoene til at koste dig 1.385 kr.

      Svar
  27. Line skriver

    3. juli 2017 kl. 20:56

    Eftersom England nu er udgået af EU, skal vi så betale told+afgifter på varer sendt fra England?

    Svar
    • admin skriver

      9. juli 2017 kl. 23:54

      @Line
      Lige nu behandles England som medlem af EU. Dvs der skal intet betales.
      Men der går ikke længe, før de træder ud af EU, og ingen ved rigtig, hvilke konsekvenser det får. Men umildbart kommer man nok snart til at skulle betale moms og told ved forsendelser fra England, det er mit bud, da reglerne er sådan for f.eks Norge og Schweiz.

      Svar
  28. Alhoceima skriver

    9. juli 2017 kl. 13:57

    Hej med jer alle sammen.
    Har lige et spørgsmå. Hvis jeg køber noget fra wish som skal sendes til Dk. Varen koster 33+9kr forsendelse. Skal jeg betale noget ekstra. Told+skat altså afgifter generelt. Eller bare prisen og forsendelsen. Hvornår er det man skal betale skat og afgifter. Hvor meget skal varen koste for at betale skat

    Svar
    • admin skriver

      9. juli 2017 kl. 23:09

      @Alhoceima
      Der skal aldrig betales skat af varer købt udenfor EU, skat betales kun af din indkomst.
      Derimod kan du ende med at betale moms og evt told.
      Grænsen er 80 kr ved moms, og 1200 kr ved told.

      Så koster produktet 33 kr, skal du intet betale.

      Svar
  29. Mathias Olesen skriver

    20. juli 2017 kl. 4:36

    Altså hvis man nu køber en kniv er der 100% chance at den bliver taget ??

    Svar
    • admin skriver

      22. juli 2017 kl. 10:05

      @Mathias Olesen
      Nej men du skal være forberedt på, at der er chance for, at de bliver taget.
      Det er umuligt at sætte %-sats på, men jo større pakken er, des større er chancen for, at den bliver tjekket, er min erfaring.

      Svar
  30. Stefanie skriver

    21. august 2017 kl. 15:11

    Hvis jeg køber over flere omgange fra wish, kan jeg så måske risikere at det bliver sendt hjem på samme og kan jeg så risikere at skulle betale told selvom hvert køb har været under 80 kr???

    Svar
    • admin skriver

      26. august 2017 kl. 11:08

      @Stefanie
      Hvis du køber det indenfor få dage, så bliver det sendt kort tid efter, og så vil varerne nok lande ca samtidig i DK.
      Så vil du undgå moms og told, skal der nok minimum gå en uge imellem dine bestillinger 🙂

      Svar
  31. Freja skriver

    2. oktober 2017 kl. 10:47

    på Wish har de ind i mellem gratis tilbud, hvis jeg bestiller disse med en noget der koster 50, skal jeg så kun gå ud fra de 50 kr jeg har måtte af med, eller skal jeg regne de andre varer med i forhold til told?

    Svar
    • admin skriver

      2. oktober 2017 kl. 16:10

      @Freja
      Det er kun de varer, som du har købt, som tæller med. Dvs det er beløbet, som du har betalt, som afgøre, om du holder dig under grænsen eller om du kommer over 🙂

      Svar
  32. Flemming Jørgensen skriver

    9. oktober 2017 kl. 21:10

    jeg læste at det er muligt selv at betale told til skat, og slippe for at blive røvpulet af post nord for 160 kr.”
    er der evt nogen der har en guide til hvordan, så vi alle kan komme det lidt nemmere til livs?

    http://www.toldpriser.dk/Diverse-Privat-egen-indberetning-af-infoersel-af-varer-til-fortolning-og-moms

    http://www.postnord.dk/privatimport

    Svar
    • admin skriver

      11. oktober 2017 kl. 14:33

      @Flemming Jørgensen
      Som firma kan man selv indberette, der findes info her
      http://www.skat.dk/skat.aspx?oid=2232926

      Som privatperson har jeg aldrig hørt om, at man selv kunne gøre det, da pakken håndteres af Postdanmark, og det dermed er dem, som er ansvarlige for evt opkrævninger af told eller moms.

      Men prøv da evt at ringe til Skat, de må kunne give dig et svar og en vejledning, da det må være i deres systemer, at en evt anmeldelse skal ske 🙂

      Svar
  33. Pernille skriver

    10. oktober 2017 kl. 21:30

    Hej. Vil det sige det er ulovligt at købe medicin fra udlandet og man kan risikere at få en bøde ?

    Mvh Pernille

    Svar
    • admin skriver

      11. oktober 2017 kl. 14:36

      @Pernille
      Det er ulovligt at købe medicin udenfor EU, såfremt medicinen ikke er godkendt i EU.
      Og som kunde er det dit ansvar at sørge for, at evt køb er godkendt.

      Af den grund kan det ikke anbefales, at du køber din medicin udenfor EU, slet ikke når det tages i betragtning, hvor meget kopi medicin, der er i omløb. Det er en stor risiko at løbe, da du ganske enkelt ikke ved, hvad medicinen evt indeholder af stoffer.

      Svar
  34. Sebastian Carlsen skriver

    14. oktober 2017 kl. 16:41

    Hej jeg har et spørgsmål.
    Er det 100% sikkert at ens vare bliver taget i tolden eller kan man være heldig at de ikke opdager den
    spørger da jeg lige har købt en trøje fra USA

    Svar
    • admin skriver

      15. oktober 2017 kl. 9:55

      @Sebastian Carlsen
      Nej det er ikke alle pakker, som bliver tjekket, men de er blevet gode til at udvælge pakker, som formegentlig skal fortoldes.

      Så du kan være heldig, at din pakke slipper igennem tolden, uden at du skal betale noget 🙂

      Svar
  35. Lise Kjeldbjerg skriver

    6. november 2017 kl. 12:56

    Hej. Jeg sidder i “den anden ende” som webshop. Mit spørgsmål er : Jeg har sendt en pakke til Norge, og kunden skal afregne told og moms i Norge. Men desværre har kunden ikke betalt. Regningen er herefter sendt, fra Post Danmark, til os. Kan Posten virkelig opkræve beløbet af os?

    Mvh Lise

    Svar
    • admin skriver

      18. januar 2018 kl. 23:42

      @Lise Kjeldberg
      Det er vist noget nyt, som de er begyndt på, fordi det reducerer omkostningerne og antallet af pakker, som går retur pga modtageren ikke får betalt eller vil betale for importen.

      Svar
  36. Camilla Nissen skriver

    12. november 2017 kl. 12:30

    Hej, jeg er i tvivl om at hvis man nu bestiller 5 ting som hver koster 20kr, men man bestiller dem i samme pakke, så det i alt bliver 100kr (også + fragt) kommer der så told på? altså kort sagt, skal det være hver enkel ting i pakken der skal koste under 80kr eller er det pakkens samlede værdi som ikke må være over 80kr, tak på forhånd:-)

    Jeg vil gerne bestille fra Wish.com

    Svar
    • admin skriver

      20. januar 2018 kl. 19:27

      @Camilla Nissen
      Hvis de 5 ting er i en pakke, eller bliver sendt ca samtidig, skal du forvente, at du skal betale moms + importgebyr, hvis de bliver taget i tolden.
      Du skal først betale told, når det er over 1.150 kr 🙂

      Svar
  37. Tobias skriver

    14. december 2017 kl. 17:26

    Hvis jeg køber en pakke uden fra eu som ville komme til at koste 3000kr med fragt. hvormeget skal jeg så regne med at jeg skal betale hvis den bliver taget i tolden.

    Svar
    • admin skriver

      20. januar 2018 kl. 19:33

      @Tobias
      Det er desværre umuligt at sige, uden at kende produktet, da der er forskellige toldsatser, alt efter produkttype.

      Du kan se alle toldsatserne på Skats hjemmeside:

      http://www.skat.dk/skat.aspx?oid=2234815

      Svar
  38. Rune Eriksen skriver

    25. december 2017 kl. 18:54

    Hvor meget skal. Jeg betale i told moms afgift på en tøj vare på 4000kr fra USA mange tak

    Svar
    • admin skriver

      20. januar 2018 kl. 19:36

      @Rune Eriksen
      Hvis den er lavet af stof eller strik, skal du først betale 12% i told, og derefter 25% i moms.

      Regnestykket ser således ud

      4000 kr for tøjet
      480 kr i told
      1120 kr i moms
      160 kr i gebyr

      SAMLET 5.760 kr

      Svar
  39. Babette Petersen skriver

    3. januar 2018 kl. 15:59

    Jeg har bestilt noget kpop merchandise fra Seoul til 600kr plus 200 kr i fragt, betyder det så at jeg skal give 150kr (25%) + 160kr= 310kr ekstra for det!? For så bliver det noget dyrt merch…

    Svar
    • Babette Petersen skriver

      3. januar 2018 kl. 16:00

      Og er der nogen chance for at en vare bliver taget i tolden og man ikke kan få den tilbage? Har engang bestilt en sweatshirt fra “Redbubble” som vist nok er australsk til over 80 kr. men skulle ikke betale noget moms eller told…

      Svar
      • admin skriver

        20. januar 2018 kl. 19:39

        @Babette Petersen
        Den bliver kun konfiskeret, hvis der er tale om ulovlige produkter, så som kopivarer, medicinalprodukter, kosttilskud, doping, våben osv.

        Det er ikke alle pakker, som bliver taget i tolden, så du kan være heldig, at din slipper igennem.

        Svar
    • admin skriver

      20. januar 2018 kl. 19:38

      @Babette Petersen
      Ja det er korrekt, at du skal betale det oveni prisen, som du har betalt for varerne 🙂
      Det kan ikke altid betale sig at købe det udenfor EU, selvom det lyder meget billigt 🙂

      Svar
  40. Kristian skriver

    15. januar 2018 kl. 20:09

    Hvis jeg køber en tablet i miami til 1450,- på ebay og fragten er ca 230,-.. Hvor meget kan jeg regne med at skulle af med hvis den bliver taget i tolden??

    Svar
    • admin skriver

      20. januar 2018 kl. 19:41

      @Kristian
      Det afhænger af, om den er med eller uden GPS.
      Er den uden GPS, er tolden 0%, dvs så skal du kun betale moms. Er der GPS i, skal du betale 3,7% i told, samt 25% i moms.

      http://www.skat.dk/skat.aspx?oid=2234815

      Svar
  41. Michael skriver

    17. januar 2018 kl. 12:01

    Kan du fortælle mig hvorfor der er 4,2% told på gamle analog kameraer, men 0% told på nye digitale kameraer?

    Mvh

    Svar
    • admin skriver

      20. januar 2018 kl. 19:44

      @Michael
      Det må skyldes, at der er nogle materiale eller komponenter i, som gør at der er told på dem.
      Ligesom f.eks en tablet uden GPS har 0% i told, imens en med GPS har 3,7%.

      Men hvad det helt præcist er, som gør forskellen i dit eksempel, det ved jeg ikke, uden over det er materialerne, som gør forskellen.

      Svar
  42. Flødebolle skriver

    18. februar 2018 kl. 13:39

    Hej ville bare lige høre om at hvis man nu køber en kopi fra eBay til eksempel 200kr skal man så betale noget ekstra?

    Svar
    • admin skriver

      5. april 2018 kl. 10:56

      @Flødebolle
      Det kommer helt an på, hvorfra varen sendes. Sendes den fra et EU land, skal du ikke, sendes den fra et land udenfor EU skal du betale moms og importgebyr.

      Svar
  43. Jesper skriver

    19. februar 2018 kl. 21:32

    Hej,
    Du skriver flere gange at man ved køb af flere ting under 80 kr ikke bliver påkrævet importgebyr m.v. når pakkerne købes og fragtes separat, da de behandles som enkeltstående ordrer.
    Samtidig skriver du, at hvis man køber flere ting med korte mellemrum og de sendes ca. samtidig kan man risikere at de bliver taget i tolden.
    Hvilket af de to udsagn er rigtigt?

    Mvh Jesper

    Svar
    • Jesper skriver

      19. februar 2018 kl. 21:39

      Jeg tænker at gennem Wish bliver der jo eksempelvis brugt samme platform (Wish, EBay, amazon o. Lign.) men sendt fra det enkeltstående firma – ergo har man med 5 pakker som oftest reelt set købt fra 5 forskellige forhandlere.
      Ellers kan man vel bare dispute og vise en klar faktura fra det pågældende firma?
      Mvh Jesper

      Svar
    • admin skriver

      7. april 2018 kl. 12:20

      @Jesper
      Det er også korrekt, at de behandles individuelt, med mindre du får sendt 3-5 pakker fra samme firma, og de fanges i tolden samtidig. Så sambehandles det.
      Det er også det, som der er spurgt om tidligere.
      Køber du fra forskellige firmaer, behandles hver pakke som en individuel forsendelse.

      Svar
  44. Mads skriver

    28. februar 2018 kl. 20:21

    Hej, har haft kig på en kniv da jeg gerne vil samle lidt på dem, det er en finsk side. jeg vil vel ikke skulle betale told da det er i EU vel?

    Svar
    • admin skriver

      7. april 2018 kl. 12:21

      @Mads
      Nej der er ingen told eller moms på varer indenfor EU 🙂

      Svar
  45. Maja skriver

    6. marts 2018 kl. 8:42

    Hvis jeg bestiller gratis varer fra Wish og betaler porto (100 kr) kan de så tag pakken og kræve told mm?

    Svar
    • admin skriver

      7. april 2018 kl. 12:22

      @Maja
      Umildbart nej, men får du sendt dyre ting, så kan det godt være, at tolderne ser det som falsk angivelse af værdien, og så bliver der pålagt moms evt told ud fra en skønnet pris.

      Svar
  46. Helle skriver

    20. marts 2018 kl. 15:45

    købte en brugt halvlang kjole til 200 kr fra USA den kom i en større kuvert, man skal betale for forsendelsen som er 150 kr derefter – når den er nået frem bliver der lagt 200 kroner ekstra på før man kan få den udleveret. Så det er prisen for en mindre brugt kjole. USA

    Ups kommentar ikke færdiggjort ville nemlig spørge hvordan kan det være at selv det brugte tøj har så megen told på ??? hilsen Helle

    Svar
    • admin skriver

      7. april 2018 kl. 12:23

      @Helle
      Brugt tøj skal der ikke betales moms eller told af, med mindre det skønnes, at den ikke er brugt, og det er et forsøg på at undgå moms og evt told.
      Men måske du lige skulle tage fat i Skat og gøre dem opmærksom på fejlen, det kan være de retter den 🙂

      Svar
  47. Svea skriver

    24. maj 2018 kl. 8:52

    Hvis varen kostede 73,76 kr. Men så skal jeg så betale forsikring som koster 1,28 dollars. Så den samlede pris vil sp være 82 selvom selve varen kostede 73,76. Skal jeg så betale told? og det er udenfor EU

    Svar
    • admin skriver

      19. juni 2018 kl. 8:44

      @Svea
      Er forsikringen forbundet med varen eller forsendelsen?
      Hvis det er i forhold til varen, så vil den samlede pris overstige 80,- kr, og du vil skulle betale moms.

      Svar
  48. Benja blok skriver

    27. maj 2018 kl. 22:36

    Hej jeg er 13 og jeg har købt nogle knive fra kina som jeg nu ved er ulovlige men problemet er at varene er blevet sendt. Jeg brugte min fars kredit kort. Hvad tror du konsekvenserne kommer til at være?

    Svar
    • admin skriver

      19. juni 2018 kl. 8:45

      @Benja Blok
      Det kommer helt an på, hvad politiet mener. Men dine forældre ender nok med som minimum at få en bøde, fordi de importerer ulovlige våben.
      Om der rejses tiltale for andre forhold, det er svært at forudsige, det afhænger nok meget af knivene.

      Svar
  49. Lisette skriver

    28. maj 2018 kl. 10:12

    Jeg har bestilt nogle ting fra Wish alt sammen under 79kr incl forsendelse. Der står nu på min ordreseddel at varen er hos told og skat, dette har jeg ikke oplevet før. Hvad betyder dette??

    Varerne er blandt andet en silikone bagemåtte, grøntsagsskærer og andre køkkenting?

    Svar
    • admin skriver

      19. juni 2018 kl. 8:47

      @Lisette
      Det betyder, at Skat kontrollerer din forsendelse, og i den forbindelse kan de bede dig om, at fremsende dokumentation på dit køb.
      Din pakke toldbehandles med andre ord pt.

      Svar
  50. Michael skriver

    24. juni 2018 kl. 5:44

    Hej.
    Inde på wish, der kan man købe lego. Der står ikke lego på kasserne. Men lego er det da. Men originalt, det er det vel ikke?
    Men hvor vidt det er lovligt, eller ej at købe.
    Det er jeg i tvivl om.
    Hvad siger loven, på det område?

    Svar
    • admin skriver

      7. juli 2018 kl. 11:55

      @Michael
      Det er helt sikkert kopier af Lego produkter.
      Loven siger, at Lego kan kræve varerne destrueret på din regning, hvis de bliver taget i tolden, og om de vælger dette, afhænger nok meget af mængden du køber. Er det en pakke, slipper den nok igennem, er det 20 pakker, så giver de næppe lov.

      Svar
  51. Elvedin Strikovic skriver

    25. august 2018 kl. 8:33

    Hvad er max beløb hvis man køber fra wish uden at betale told

    Svar
    • admin skriver

      11. januar 2019 kl. 16:29

      @Elvedin Strikovic
      Der bliver først tillagt told, når varens pris er over 1.200 kr.
      Der kommer dog moms på, når varens pris er over 80 kr.

      Svar
  52. Kurt Christensen skriver

    27. november 2018 kl. 13:25

    Hej
    Jeg skal som privat sende en lampe fra Danmark til en ven i Norge, pris ialt gennem Portnord: 765,- kr.
    Er der nogen problemer med der med moms og told? Hjælper det at sende som gave?
    På forhånd tak!

    Svar
    • admin skriver

      11. januar 2019 kl. 16:32

      @Kurt Christensen
      Gavefidusen virker ikke rigtigt mere, alle toldmyndigheder er opmærksom på dette tidligere smuthul.
      Jeg kender ikke lige loven i Norge, men umildbart kan der komme udfordringer med moms.

      Svar
  53. Pernille skriver

    8. april 2019 kl. 10:45

    Jeg står og vil købe en bue fra udlandet, som står til 85,97 euro (653 kr ca.). Vil det være muligt at få den igennem told? Hvis ja, hvor mange penge vil jeg så komme af med?

    Svar
    • admin skriver

      12. december 2019 kl. 13:09

      @Pernille
      Når den står til 85,97 euro, køber du den vel i EU, og her er der ingen told.
      Men det afhænger i høj grad af, hvorfra buen sendes, altså hvilket land?

      Svar
  54. Christian skriver

    23. maj 2019 kl. 13:20

    Jeg har bestil vare fra tyskland (ca 130kr) kommer der så moms osv på?

    Svar
    • admin skriver

      12. december 2019 kl. 13:09

      @Christian
      Nej Tyskland er med i EU, så der er moms indeholdt i det beløb 🙂

      Svar
  55. Birgit skriver

    19. oktober 2019 kl. 19:26

    Tak for en skøn guide og efterfølgende tråd. Gav et godt overblik!

    Svar
  56. Mikkel skriver

    23. januar 2020 kl. 8:31

    Hej der (:
    Et lille spørgsmål angående import fra kina nærmere bestemt gennem Wish.

    Ved benyttelse af deres rabatkoder, kan man jo opnå op til 50% rabat på et produkt (hvis ikke mere)
    Går man stadig udfra den betalte pris, når man udregner om der skal moms eller told på?

    Eks. En vare til 159kr + rabatkode på 50% af beløb = 79,5 betaling for varen…. Moms eller told på dette?

    Svar
    • admin skriver

      8. april 2020 kl. 23:33

      @Mikkel
      Ja man går ud fra den pris, som du har betalt for produktet, og ikke en evt før-pris eller pris ex rabat.

      Det er prisen, som der betales for produktet ex fragt, som afgør, om der skal moms og evt told på.

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Seneste indlæg

  • Motiver din træning – tilmeld dig et motionsløb
  • Citronolie – Alle info om den syrlige æteriske olie
  • Havsalt til pleje af huden og håret
  • Rødt ler – Til hudpleje og ansigtsmasker
  • Rosenvand – Fakta og guide til anvendelse af rosewater

Seneste kommentarer

  • admin til Guide omkring Nike sko. Ægte eller fake?
  • Elis til Guide omkring Nike sko. Ægte eller fake?
  • admin til Køb af Louis Vuitton – Myter og facts
  • michael til Køb af Louis Vuitton – Myter og facts
  • admin til Køb af Louis Vuitton – Myter og facts
  • admin til Køb af kopivarer på nettet – Sådan er reglerne
  • admin til Nethandel udenfor EU. Hvordan er reglerne om told, moms mm?
  • Aya til Køb af Louis Vuitton – Myter og facts

Kategorier

  • Ægte eller fake guides
  • Generelle guides
  • GUIDES – ARTIKLER
  • Guides om nethandel

Arkiver

  • februar 2019 (1)
  • oktober 2017 (1)
  • august 2016 (8)
  • januar 2016 (1)
  • januar 2015 (6)
  • oktober 2014 (1)
  • juli 2014 (1)
  • december 2013 (1)
  • juli 2013 (1)
  • april 2013 (2)
  • februar 2013 (2)
  • januar 2013 (2)
  • juni 2012 (1)
  • april 2012 (1)
  • marts 2012 (1)
  • februar 2012 (4)
  • november 2011 (3)
  • oktober 2011 (1)
  • september 2011 (4)
  • maj 2011 (1)
  • marts 2011 (6)
  • februar 2011 (1)

Links

Solbriller

Guide om myg

Cosmos Co

Kontakt info

Cosmos Co & Cossy
v/ZZ Distribution
Anschar Str 9
24534 Neumünster
Tyskland
Mail: Info@cosmos-co.eu

Facebook: Cosmos Co & Cossy
Instagram: CosmoscoCossy
Youtube: Cosmos Co & Cossy

Deprecated: genesis_footer_creds_text har været forældet siden version 3.1.0! Brug genesis_pre_get_option_footer_text i stedet. Dette filter er ikke længere supported. Du kan nu tilpasse din footer tekst via Tema indstillinger. in /customers/3/a/b/solbrilleguiden.net/httpd.www/wp-includes/functions.php on line 5698

Copyright © 2022 · Jane Theme By, Pretty Darn Cute Design